KROPSSPROG OG KOMMUNIKATION

Deltagerforudsætninger:

Kurset henvender sig til alle , som ønsker at få indsigt og færdigheder i at kommunikere med kropssproget.


Kursusidè:

Kropssprog er meddelelser- også når man ikke siger noget. Bevægelser, udtryk og udstråling er ofte mere sigende end ord. Derfor bør vi vide , hvilke signaler, vores krop udsender, og blive opmærksomme på andres.

Vi er ”kodet” på forskellige måder gennem uddannelser, miljø og kultur. Og disse koder er af afgørende betydning for hvordan vi oplever hinanden.

I stress-situationer lytter vi dårligt til os selv og andre og væltes derfor let af det uventede. En god partner har overskud og holder af det pludseligt opståede. Han / hun har lettere adgang til fantasi, humor og de ressourcer, mennesket reelt har.

Dette menneske har en god udstråling.

Vi kan blive bedre partnere i kommunikation og samarbejde ved at arbejde med vores udstråling.


Kursusindhold:

Vi vil arbejde med kropssprogets betydning for mennesker, herunder forholdet mellem det vi siger, og det vi viser.

Der vil blive sat fokus på vores udstråling og anvist veje til at forbedre den. Desuden vil der lægges vægt på deltagernes evner til at være partner i kommunikation: at meddele sig og at lytte, herunder at aflæse og at bruge kropssproget.


Kursusform:

Kurset er handlingsorienteret i en tillidsfuld og engagerende atmosfære.

Undervisningsformen er livlig og provokerende, en blanding af teori og øvelser.